Brugte Omega ure med 170 års erfaring
Tilbage i 1848 åbnede unge Louis Brandt et værksted i La Chaux-de-Fonds, Schweiz. Her blev grundlaget for den unge urmagers fremtidige familievirksomhed lagt.
Under navnet Omega er der siden 1903 blevet fremstillet ure af høj kvalitet med komplekst urværk og rendyrkede, innovative idéer. Målet har altid været at skabe ure, der var så præcise som muligt.
Efter Louis Brandts død i 1879 overtog hans to sønner forretningen, Louis-Paul og César. De to sønner lagde en indsats for livet, og i 1903 blev Omega den allerstørste producent på det schweiziske marked. Fra dét øjeblik blev det besluttet, at Omega udelukkende skulle fokusere på urmageri.
James Bond, præsident Kennedy og Buzz Aldrin bar Omega
De ovenstående tre personer (omend én af dem er fiktiv) har alle det tilfælles, at de har båret et Omega ur. Det gjorde de, fordi kun det bedste var godt nok.
Buzz Aldrin var den anden mand til at gå på månen (lige i hælene på Neil Armstrong) i 1969. Aldrin bar et Omega Speedmaster Professional.
Også blandt præsidenter har Omega ure været et populært valg. Sovjetiske præsident Mikhail Gorbatjov er ofte blevet fotograferet med et gyldent Constellation Manhattan på håndleddet.
Amerikanske præsident John F. Kennedy bar et speciallavet Omega ur til hans indsættelse som præsident i 1961.