Vælg dit ur ud fra fire forskellige linjer
Panerai er først og fremmest et italiensk mærke. Elementer af den italienske stil har man formået at bevare på trods af mange skift i virksomhedens hierarki. Bærer du et brugt Panerai ur, bærer du også mange års erfaring inden for design og urteknologi på dit håndled.
Du kan vælge mellem fire linjer, når du køber brugte Panerai ure. Hver linje har særlige kendetegn, men fælles for alle Panerai ure er, at deres design er grandiose og nutidige.
De fire Panerai linjer hedder:
- Radiomir
- Luminor
- Luminor Due
- Submersible
Radiomir er en hyldest, der referer til Panerais tidligste ure. Urene blev produceret specielt til militæret i 1930’erne. Generelt for Radiomir ure er, at de er store, klassiske og enkle i design.
I 1940’erne begyndte Panerai at bevæge sig væk fra Radiomirs design, da de skabte Luminor. Det var i denne model, de introducerede deres signatur “crown lock” og en ny urkasse, der fik en nutidig opgradering.
Brugte Panerai ure af nyere årgange
Luminor Due-modellen blev lanceret i 2018. Modellen er Panerais svar til de kunder, der gennem mange år har bedt om mindre, mere feminine urkasser. Luminor Due er en af de mest behagelige og nydelige urlinjer fra Panerai.
Submersible er det nyeste skud på stammen fra 2019. Panerai tog deres dykker-dedikerede ure og samlede dem i denne linje for at forenkle deres katalog.